Sunde og glade medarbejdere

Jeg tilbyder målrettet sundhedspleje, der effektivt bidrager til øget arbejdsglæde og trivsel blandt virksomhedens medarbejdere, i en kombination af behandling, undervisning og forebyggelse.
Velvære i krop og sind øges, livsstile ændres, sygedage minimeres og stress nedsættes.
Godt for såvel menneske, som for bundlinie.
Anbefalinger
Bisca A/S
“.. utrolig vellidt og møder alle i øjenhøjde. Altid positiv omtale af Hanne og hendes behandlinger.”

Kiropraktisk Klinik Vordingborg
“.. og hendes klienter har været yderst glade, for de behandlinger Hanne har ydet dem.”

Norddjurs Kommune
Plejecenter Bakkely
“.. det er virkeligt en gave at have en medarbejder som Hanne ansat.”

Brydeklubben Thor
“.. det var hurtigere om at hele. Det var meget positivt. Specielt min ryg er blevet meget bedre.”

“Ordningen skræddersyes, så den passer til jeres behov og forudsætninger“
Det kan f.eks være 1 dag om ugen eller 1 gang om måneden, hvor medarbejderne kan booke sig til individuelle behandlinger på virksomheden eller i min klinik og det kan være i forbindelse med trivselsdage, hvor medarbejderne kan deltage i temaopbyggede workshops
Referencer
Falck Healthcare A/S
Behandling af arbejdsrelaterede lidelser hos medarbejdere i private og offentlige virksomheder
Vordingborg Kommune
Ekstern aktør i “Det gode ressourceforløb” for stress- og sygemeldte borgere
MAN Diesel og Turbo, Holeby
Afholdelse af Mindful Moving workshop
Raaco A/S
Med kroppen på arbejde – workshops, som udruster medarbejderne med viden om hensigtsmæssig brug af kroppen, forebyggende og aflastende øvelser, ergonomi og forslag til pauseøvelser
“Aktiv Hverdag”
Tilknyttet projektet “Aktiv Hverdag” som underviser i bevægelse og kropsbevidsthed, et samarbejde med Bisca A/S og Vordingborg Kommune om at forbedre muligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet for langtidssyge og ledige
Samarbejde med 3 praktiserende læger på Djursland
Psykomotorisk behandling og undervisning af migrænepatienter
At Work A/S, Aarhus
Underviser i zoneterapi
Plejecenter Bakkely, Norddjurs Kommune
Tilknyttet projektet “Aktivitet og øget selvhjulpenhed blandt ældre” – psykomotorisk behandling og undervisning i afspænding og bevægelse af plejecentrets beboere og medarbejdere
3F Vordingborg
Behandling af virksomhedens medarbejdere
Sådan
Individuelle behandlinger
- Fysiurgisk massage
- Zoneterapi
- Afspændingsbehandling
– der forebygger og lindrer smerter og gener især i nakke, skuldre, ryg/lænd, ben og fødder.
Workshops
Med Kroppen På Arbejde
– giver virksomhedens medarbejdere et ergonomisk løft. Der vejledes både individuelt og generelt, samt instrueres i enkle og effektive øvelser, som afhjælper og forebygger gener i muskler, knogler og led.
Medarbejderne undervises i hensigtsmæssig og aflastende brug af kroppen i hvile og i aktivitet og der gives forslag til pauseøvelser.
Kurser
Kropspotentialet faciliterer trivselsdage og forløb med:
Mindful Moving
– øger medarbejdernes arbejdsglæde, nærvær og overskud i hverdagen ved at formidle konkrete kropslige og mentale værktøjer til at håndtere de udfordringer de står med i hverdagen.
Mindful Moving er en bevægelsesform og en formidlingsmetode, som kombinerer teoretiske oplæg om et tema med fysiske opmærksomhedsøvelser og refleksion. Et tema kunne være ”Stress & Åndedræt” eller ”Ro, nærvær & kropslig opmærksomhed”.
Mindful Moving er højt og lavt tempo, instrueret og improviseret bevægelse, nærvær og fordybelse, sjov og alvor på samme tid og er således et godt afsæt for nye handlemuligheder i gruppen.