Girl in a jacket

JORDFORBINDELSE & HIMMELKYS

 7 ugers kropsdynamisk bevægelsesforløb, som forankrer læring og glæde i kroppen

 
Bevægelse som skaber OVERSKUD, ENERGI & FLOW i sjæl og krop
 
FORLØB I SILKEBORG
 
Du får gennem forløbet:
  • Styrket dit kropslige fundament
  • Et frirum til dig og din krop
  • Kraftfuldhed og indre styrke
  • Den boblende fornemmelse af lethed, glæde, nærvær, lyst og overskud i kroppen
  • Vejen fra stresshormoner til feel good hormoner
  • Masser af nydelsesfuld bevægelse – både guidet og improviseret og vekslen mellem høj og lav puls
  • Ressource-orienterede kropslige værktøjer til selvregulering af et presset nervesystem, blandt andre jordforbindelse, centrering, afgrænsning og rumning, regulering af kontakt gennem øjne, arme og åndedræt

Læringen sker gennem disse nærværsfærdigheder, opmærksomhedsøvelser, bevægelse og refleksion.

Kort sagt  – du får en LEVENDE krop, som med en stærk jordforbindelse kan nå himlen! 

Det hele foregår i en tryg og afslappet atmosfære, hvor der er plads til både grin og gab, sjov og alvor på samme tid.  
 
Hvem er du?
• Du er nysgerrig på at (gen)opdage dine ressourcer i kroppen
• Du kan mærke du har brug for at komme ud af dit hoved og ned i kroppen, men mangler konkrete input
• Du har et ønske om at kunne handle mere i overensstemmelse med din kerne, men synes tit, det er svært
• Du har lyst til at få nye indsigter, at stå stærkere i dine relationer og mere selvkærligt i forhold til dig selv
• Du elsker at bevæge dig og/eller har et ønske om at blive mere fri i din måde at bevæge dig på – både fysisk og psykisk
 
Jeg GLÆDER mig til at møde dig!
 
Med bevægelige smil 😊
 
Hanne Mette

Mindful Moving instruktør
Psykomotorisk terapeut, dap.

Jeg elsker bevægelse! Bevægelse skaber forbindelse, kontakt og nærvær i dig selv og i dine relationer.
Jeg afholder løbende workshops og forløb i bevægelse og i betydningen af de kropslige ressourcer til både private og til  virksomheder i forbindelse med tema- og trivselsdage.
 
Har du brug for mere info om forløbet, er du velkommen til at skrive til mig på mail:
hanne.tolsgaard@gmail.com.
 
PRAKTISKE INFO:
 
Intro- pris:
1.300 kr.
 
TILMELDING OG BETALING:
Da forløbet sker i samarbejde med Alderslyst gymnastikforening, skal tilmelding og betaling ske via dette link:
Det er hold nr. 18.
 
Du skriver efterfølgende 
en mail til hanne.tolsgaard@gmail.com om, at du ønsker at deltage på forløbet. Og herefter hører du fra mig 😊
 
Beløbet er inkl. lydfiler med guidede afspændinger, undervisningsmateriale, workbook og mulighed for sharing- gruppe efter endt forløb, som støtter dig i at holde fast i de fokuspunkter og nye vaner, du har sat dig for og hvor der kan udveksles tanker, erfaringer, spørgsmål og lignende.
 
Sted:
Alderslyst gymnastikforening 
Nylandsvej 16, 8600 Silkeborg
Sydsalen i fælleshuset
 
Start:
Mandag den 13.09.2021 kl. 17 – 18.30, forløbet kører hver mandag over 7 uger, dog ingen undervisning i uge 42 (efterårsferien)
 
Medbring:
Eget liggeunderlag/yogamåtter, evt puder til hoved og knæ og et tæppe.
Tøj, du kan bevæge dig i.
 
Antal deltagere:
Max 10
 

Beløbet refunderes ved:

1) Aflysning fra underviseren. (Aflyser underviseren en enkelt onsdag, refunderes endagsbeløbet eller ny dato aftales).

2) Hvis kurset ikke må afholdes pga. covid-19-restriktioner.

Bliver du forhindret i deltagelse i hele forløbet, er du velkommen til at sælge din tilmelding til en anden. 

Undervisningen følger de aktuelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen ift. Covid 19.

Fra 1. september 2021, er der ikke længere krav om at vise coronapas på hold undervisningen.

Jeg opfordrer dog stadig til, at vi alle udviser hensyn og  jævnligt vasker/spritter hænder.

Har du symptomer på corona, skal du naturligvis blive hjemme.

 

Mere information og tilmelding på facebook – klik her