Grounding – en kropslig mestringsstrategi
Lær hvordan du kan bruge Grounding, som et stærkt kropsligt værktøj til at bevare din ro og stå stærkt i dit eget energifelt. Et brugbart redskab, når du har mange ting at forholde dig til i din hverdag.
Workshoppen indledes med et kort teoretisk oplæg om grounding.
Herefter dykker vi ned i kroppen og fordyber os i temaet gennem bevægelse, opmærksomhedsøvelser, visualisering og guidede afspændinger.
Du bliver præsenteret for, hvordan du kan bruge grounding som barometer på dit stress-niveau og på hvordan grounding kan bruges som middel til at sænke et øget stress-niveau i kroppen.
På workshoppen her, vil du således lære, hvordan du både fysisk og mentalt kan drage nytte af denne kropslige viden og at omsætte den direkte i din hverdag.
Medbring: Tøj du kan bevæge dig i. Til de liggende afspændinger, bedes du også medbringe et liggeunderlag/ yogamåtte og en pude til hoved/knæled og et tæppe, hvis du ligger bedst med det.