Prøv et nyt og sjovt forløb
For aktive voksne og sunde seniorer M/K
Har du lyst til at synge og danse og få nye oplevelser med sang og musik i et fællesskab med andre?
Så er dette forløb måske noget for dig!
HVAD ER SANS?
SANS er en motionsform, hvor omdrejningspunktet er den fælles glæde ved at synge, danse og nyde musik – det giver god træning samtidigt med det holder hjernen frisk 🙂
I SANS arbejder vi både med rytme, sang og bevægelse – således får vi bragt de fleste af vores sanser i spil, hvilket er særligt hjernestimulerende.
Enhver synger som bekendt med sit næb og du behøver på ingen måder at være ferm på dansebenene heller. Jeg guider os trygt igennem sangene og bevægelserne og vi starter fra bunden, så alle kan være med.
Det vigtigste er, at vi har det sjovt og får nogle gode grin sammen, mens vi øver os!
SANS er det sidste skud på stammen af “Hold-hjernen- frisk”- aktiviteter, der udbydes i hele landet.
Lidt om underviseren:
Jeg hedder Hanne Mette, jeg er uddannet bevægelsesunderviser /psykomotorisk terapeut, SANS instruktør fra DGI og Mindful Moving instruktør. Jeg har mange års erfaring med at undervise grupper i krop og bevægelse.
Så hvis du synes dette lyder spændende, så kontakt mig endelig på mail hanne.tolsgaard@gmail.com eller ring/sms på 2892 3587.
Bedste hilsner,
Hanne Mette
START:
Nyt SANS hold starter fredag den 2. september 2022 kl. 09.30 – 10.20
Forløbet strækker sig over 12 fredage
Pris og tilmelding:
Læs mere her:
Sans 2022
STED:
SPJÆT Dansestudio i Hornslet
MEDBRING:
Et liggeunderlag eller en yogamåtte
Evt. en flaske vand
Tøj, du kan bevæge dig i (der er mulighed for omklædning)
Formålet med SANS:
Alle SANS-forløb består af følgende elementer:
- Mental aktivitet
- Social aktivitet
- Fysisk aktivitet