Girl in a jacket

Workshops for kvinder i overgangsalderen

Kom ressourcestærkt igennem denne fase i livet

Overgangsalderen

Hvor er det godt, der er kommet mere fokus på denne fase af livet – blandt andet via DR’S nye programserie “Velkommen til overgangsalderen”.

Overgangsalderen er nemlig en helt særlig periode i en kvindes liv – og dermed også en unik mulighed for at opdage nye ressourcer, ny viden og få nye indsigter.

Min egen erfaring er, at der til stadighed er brug for større forståelse af kroppen og psyken som en helhed, mere fokus på naturlige veje til balance samt helt konkrete bud på, hvad du selv kan gøre for at bevare /øge livskvaliteten og aktivere dine iboende kropslige og mentale ressourcer.


Gennem 4 workshops, giver jeg derfor mine bedste bud på, hvordan du kommer så ressourcestærkt igennem overgangsalderen som muligt. 

Jeg har samlet de erfaringer, der har virket for mig, den nyeste viden og de mest bæredygtige strategier, jeg kender plus en masse simple tips og tricks  – og kogt det ned til denne workshop-række.

Du kan vælge den workshop, du er mest interesseret i eller flere af dem.

Da workshops’ne stadig er på tegnebrættet, er der kun fastsat 1 dato til den 1. workshop, nemlig:

SØNDAG DEN 4. FEBRUAR KL. 10 – 12 

Sted: Center for Terapi og Selvudvikling, Skolestræde 7,  8900 Randers C.

Pris pr. workshop: 300 kr.

 

Deltagere: Små hold på 6-8 deltagere.


1. workshop
RO, HVILE & RESTITUTION:


Lær hvordan du kan
• selvregulere nervesystemet ind i en tilstand af ro og stabilitet ved hjælp af grounding, afspænding og åndedræt
• bruge zone reflekspunkter, vibrationsteknik og andre effektive råd mod søvnløshed, uro og tristhed
• bruge urter, som støtte til hormonbalance


Er du nysgerrig på indholdet i de næste 3 workshops?

Der kommer mere information snart – men følgende emner fordeles over de næste 3 workshops:

• balance i hormonerne – humørsvingninger – hede- og svedeture
• lindring af muskel- og ledgener
• balance i stofskiftet
• lidt om kost, vitaminer og mineraler
• afspænding – kropsligt og mentalt
• styrkelse af din livsenergi og tilstand af egen ro
• mindful moving – blid bevægelse/dans som støtter ro og nærvær i dig selv og skaber fornyet energi/glæde
• accept, “nydning” og nuets kraft
• deling af vores erfaringer/gode råd/ fælles inspiration
• den levede krop – kroppens rolle i oplevelse, følelse og tænkning
• kulturelle forskelle
• naturens kraft – sidste workshop afholdes forhåbentlig i naturen i maj måned 

Datoerne til de 3 workshops er på trapperne!

Men stedet er:
Center for Terapi og Selvudvikling,
Skolestræde 7, 8900 Randers C.
Hvis ovennævnte vækker din interesse, så giv mig et praj 🌱

Kh Hanne Mette